Digitalt Tilsyn
Vi har gjort det muligt at udføre digitale tilsyn med Teton-appen! Direkte fra mobilen kan I få et overblik vedrørende borgers placering i sengen, hvornår seneste fysiske tilsyn fandt sted, respiratonsfrekvens (kun for plejecentre) og deres seneste aktivitet.
Dette gør det f.eks. muligt for nattevagter at udføre tilsyn uden at skulle risikere at forstyrre borgere/patienter i deres nattesøvn. Samtidig bliver det nemmere at sikre, at tilsyn udføres rettidigt i henhold til planlagte skemaer og pleje, hos f.eks. borgere/patienter med tryksår.
Udfør et tilsyn for en enkelt borger
- Åbn Teton-appen på din telefon og tryk på kortet for den borger/patient, som du ønsker at udføre et digitalt tilsyn ved.
- Ved aktivitetslinjen i informationspanelet kan du se en lille boks længst til højre, som siger ‘Udfør digitalt tilsyn’.
- Tryk på boksen og et nyt vindue åbner sig med et anonymiseret stilbillede, borgerens/patientens seneste aktivitet, deres respiration, hvornår der senest har været personale inde på stuen, og hvornår deres seneste digitale tilsyn fandt sted.
- Når du har gennemgået informationerne og vurderet, hvorvidt du skal tjekke ind hos borgeren fysisk, trykker du på den grønne knap ‘Fuldfør’.
- Hvis det digitale tjek ser fint ud, trykker du på ‘Digitalt tjek ser godt ud’. Hvis et manuelt/fysisk tjek er nødvendigt, trykker du ‘Manuelt tjek nødvendigt’.


Find de seneste digitale tilsyn udført
- Åbn bundmenuen ved hovedoversigten.
- Tryk på den nederste boks, der siger ‘Tilsyn’
- Her vil digitale tilsyn for de seneste 24 timer fremgå, og være mulige at kigge igennem.
Udfør digitale tilsyn for alle borgere/patienter
- Åbn bundmenuen ved hovedoversigten.
- Tryk på den nederste boks, der siger ‘Tilsyn’
- Tryk på knappen i bunden, der siger ‘Udfør digitalt tjek for alle’
- Et vindue vil åbne med tilsyn for alle de borgere, du har valgt.
- Swipe til venstre for at bevæge dig fra tilsyn til tilsyn og gennemgå dem alle, som du gør ved digitalt tilsyn af en enkelt borger.